sponsor banner 1
sponsor banner 2

17. Domænenavne

Thomas Riis

Kommunikation på internettet foregår ved, at det materiale, der skal transmitteres, opdeles i mindre datapakker, og de forskellige datapakker vil typisk blive sendt via forskellige ruter, inden de samles ved modtagercomputeren. En computer på internettet er identificeret af en unik IP-adresse, der sikrer, at materialet transmitteres det rigtige sted hen. IP-adressen er en forholdsvis lang talrække, som kan være svær at huske og anvende i praksis, så for at gøre kommunikationen mere brugervenlig er domænenavnssystemet skabt, og dette kobler IP-adressen til et domænenavn, som f.eks. kan bestå af et almindeligt eller særegent ord eller navn. Domænenavne angiver således bestemte IP-adresser. DNS (Domain Name System) er en tjeneste, der holder styr på de forskellige adresser og oversætter IP-adresser til domænenavne og omvendt. I praksis opleves domænenavnet som adressen på en hjemmeside.

Domænenavne er opbygget som et hierarki. Det sidste led i navnet er det såkaldte Top-Level Domain (TLD),1 f.eks. .dk i »markedsføringsretten.dk«. Hvert land har fået tildelt et nationalt TDL i overensstemmelse med landekoderne i en nærmere bestemt ISO-standard, for Danmarks vedkommende .dk. Disse kaldes også for ccTLD (country code Top-Level Domain).2 Derudover findes et antal generiske top-level Domæner, gTLD (generic Top-Level Domain), som ikke antyder en geografisk placering, f.eks. .net, .com, .org, .gov, .int og .edu. Organisationen ICANN, som varetager den overordnede administration af domænenavnssystemet, har i 2011 truffet en beslutning om at give meget vide muligheder for at registrere nye top-level Domæner. Når beslutningen er implementeret, skal det være muligt f.eks. for en by at kunne anvende bynavnet som TLD, og for en virksomhed at anvende virksomhedsnavnet som TLD. Der vil også blive mulighed for anvendelse af potentielt hundredvis af nye gTLD, således at der i fremtiden kan registreres domænenavne, der ender på f.eks. eco., .bank, .hotel, africa, .music, og .gay. Det forventes, at de første af disse nye TLD vil kunne bruges i starten af 2013.

Alle domænenavne indeholder et TLD, men hvorvidt det er et ccTLD eller et gTLD, beror ganske simpelt på, hvor navnet er registreret.3 Foran TLD i domænenavnet vil være et eller flere underdomæner, der også kaldes Second-Level Domain (SLD),4 f.eks. »markedsføringsretten« i »markedsføringsretten.dk« SLD kan i vid udstrækning vælges af ansøgeren selv.

17.1. Administrationen af domænenavne

17.1.1. ICANN5

Den overordnede administration af domænenavnssystemet varetages af The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), der er en international non-profit organisation med hovedsæde i Californien og derfor underlagt californisk ret. Organisationen blev etableret i 1998, og dens aktiviteter er baseret på et aftalememorandum (memorandum of understanding) med det US amerikanske handelsministerium. ICANN har bl.a. til opgave at tildele TLD.

Via ICANN er der udpeget en række nationale hostmastere, der forestår det praktiske og tekniske arbejde med registrering under ccTLD, og tilsvarende er arbejdet med registrering under gTLD uddelegeret til forskellige organisationer.

Der er ikke indgået internationale aftaler eller traktater om administration af landedomæner, og relationerne mellem ICANN på den ene side og nationale administratorer og myndigheder på den anden side beror på et selvreguleringsregime.6

17.1.2. DIFO7

I Danmark er administrationen af domænenavne under top-level domænet .dk delegeret til Dansk Internet Forum (DIFO). Selvreguleringsregimet, der kendetegner administrationen af domænenavne på det internationale plan, er blevet overført til det nationale niveau. DIFO blev skabt i 1999 efter opfordring fra det daværende Videnskabsministerium. DIFO har etableret og ejer selskabet DK Hostmaster A/S,8 der varetager den daglige (navnlig tekniske) administration (hostmasterfunktionen). Dvs. selskabet opretter, overdrager og sletter alle second-level domæner under top-level domænet .dk. Der findes flere end 200 ccTLD, og hvert landedomæne administreres af en national domæneadministrator. De fleste af disse driver deres virksomhed under et selvreguleringsregime, der ligner det danske.9

17.2. Domæneloven

På trods af selvreguleringstanken, der har domineret administrationen af domænenavne såvel nationalt som internationalt, har der i de senere år været et stadig mere udtalt politisk ønske om lovgivning på området. I Danmark resulterede dette i, at domæneloven blev vedtaget i sommeren 2005.10 I bemærkningerne til lovforslaget er argumentet for lovregulering, at »internet-domænenavne nu er blevet så vigtig en del af infrastrukturen, at en lovgivningsmæssig ramme er nødvendig.« Loven skaber en ramme for administrationen af top-level domænet .dk,11 og ifølge lovens § 1 er lovens formål nærmere bestemt at:


  1. tilvejebringe tilgængelighed, gennemsigtighed, effektivitet og sikkerhed om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark,

  2. sikre grundlaget for selvregulering i det danske internetsamfund og

  3. fastsætte rammerne for registrering og anvendelse af internetdomænenavne.


I lovens § 2 præciseres det, at internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, tilhører den danske stat. Det betyder, at den danske stat i udgangspunktet har eneret til de domæner, der er omfattet af loven, og administrator, registranter og andre alene har internetdomænerne og domænenavnene til låns.

Loven indeholder dels regler vedrørende udpegningen af administrator og regler i form af overordnede krav til administrator, dels regler for borgere, der registrerer eller ønsker at registrere et domænenavn.

17.2.1. Regler rettet mod administrator

Administrator skal vælges på baggrund af et offentligt udbud. Formålet er bl.a. at sikre en konkurrence om varetagelse af administrationen. Udpegningen af administrator er tidsbegrænset, og da det vedrører et område i hastig udvikling, anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at udgangspunktet må være en relativ kort periode. Udbudsmodellen har herved tillige den fordel, at der er mulighed for at tilpasse evalueringskriterier og minimumskrav ved hvert udbud, hvorved der skabes en vis fleksibilitet i den retlige regulering af domænenavnsområdet, som kan understøtte områdets dynamik. I praksis er det IT- og Telestyrelsen, der afholder de offentlige udbud, og på baggrund heraf udpeger en administrator og udsteder en tilladelse til at administrere.12

Loven stiller i §§ 6-8 en række krav til administrator, navnlig skal det bemærkes, at:



Kravene om gennemsigtighed og bred repræsentation findes i bemærkningerne til lovforslaget at være en afgørende forudsætning for, at selvregulering i vidt omfang kan videreføres og skal ses i sammenhæng med, at administrator får vide kompetencer på området. Administrator fastsætter således bestemmelser i form af forretningsbetingelser og vilkår i forhold til registranterne, f.eks. kan administrator fastsætte vilkår om brugspligt for og om anvendelse og inddragelse af domænenavne, jf. § 11, stk. 1. Sådanne forretningsbetingelser og vilkår skal være proportionale i forhold til formålet, og de skal fastsættes på en objektiv måde, således at der ikke sker diskrimination af enkelte eller grupper af registranter.

Den første udbudsrunde, der blev igangsat i slutningen af 2007,13 resulterede i, at DIFO i 2009 blev udpeget som administrator af internetdomænet .dk for en periode på 6 år.

17.2.2. Regler rettet mod borgere

Lovens § 12, stk. 1, indfører en regel om, at registranter ikke må registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Endvidere er der med lovens § 12, stk. 2, fastsat et forbud mod at registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje. Af regler, der indirekte har betydning for borgere, skal endvidere nævnes lovens §§ 13-17, der indeholder bestemmelser om et klagenævn for internetdomænenavne, der skal nedsættes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og være uafhængigt af administrator og ministeren.

17.3. Klagesystem og tvistløsning

Klagenævnet skal bestå af 3 medlemmer samt yderligere 2 medlemmer med erhvervsmæssig og forbrugermæssig sagkundskab. Disse yderligere 2 medlemmer skal deltage i behandling af sager, der vedrører ikke-kommercielle brugere eller registranter, samt sager af principiel betydning.14

Administrator fastsætter regler for klagenævnets virke - reglerne skal dog godkendes af ministeren.15 Klagenævnet for Domænenavne er et offentligretligt klagenævn, som er omfattet af forvaltningsloven mv.16 For klagenævnet kan indbringes (1) tvister mellem registranter og tredjepart, (2) tvister mellem registranter og administrator, og (3) klager over administrators afgørelser.17 Klagenævnets afgørelser kan ikke påklages i det administrative system, men kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.18

På det globale plan opstod der med den udbredte brug af domænenavne hurtigt et behov for et effektivt middel til løsning af domænenavnskonflikter. På grundlag af en rapport udarbejdet af WIPO vedtog ICANN i 1999 en Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy (UDRP).19 Administratorer af de fleste åbne generiske top-level domæner – blandt andet biz, .com, .info, .name, .net og .org - er i kraft af aftale bundet af disse regler, og det samme gælder registranter, der har fået registreret domænenavne under disse domæner. Derudover har et antal administratorer af landedomæner frivilligt tilsluttet sig reglerne.20 ICANN har godkendt et mindre antal tjenesteydere (klagenævn), der administrerer reglerne. Over halvdelen af sagerne vedrørende UDRP behandles af WIPO Arbitration and Mediation Center, der har hjemsted i Geneve. De godkendte klagenævns kompetence er forholdsvis begrænset, eftersom de i hovedsagen kun kan tage stilling til sager om egentlig domænenavns­pirateri.21

17.4. ccTop-Level Domænet .eu

Med to forordninger fra henholdsvis 200222 og 200423 er .eu oprettet som et nyt top-level domæne. De første muligheder for registrering under dette domæne fandt sted i 2006 hos den europæiske registreringsenhed EURid (The European Registry of Internet Domain Names).24 De to forordninger fastsætter ikke bindinger for domænenavne, der er omfattet af domæneloven dvs. domænenavne under landedomænet .dk samt andre domæner, der senere evt. måtte blive særlig tildelt Danmark.25

Med hjemmel i forordningerne er der udarbejdet lister over navne, der enten ikke må registreres eller er forbeholdt særlige registranter. Der findes således en liste, som udelukker registrering af almindeligt anerkendte navne, der vedrører geografiske og/eller geopolitiske begreber, og som berører medlemsstaternes politiske eller regionale opbygning.

I medfør af artikel 22 i forordning (EF) Nr. 874/2004 kan enhver af parterne indlede en procedure for alternativ konfliktløsning (Alternativ Dispute Resolution (ADR)), hvis der sker registrering med henblik på spekulation eller misbrug, eller hvis topdomæneadministratoren har truffet en afgørelse i strid med forordningerne. ADR-nævnet,26 der er organiseret ved »Czech Arbitration Court« i Prag, kan træffe afgørelse om at tilbagekalde domænenavnet eller overdrage det til klageren. Endvidere kan nævnet annullere afgørelser truffet af topdomæneadministratoren. Resultatet af en ADR-procedure er bindende for alle parter og topdomæneadministratoren, medmindre sagen indbringes for en domstol inden 30 dage.

17.5. Regelgrundlaget

Inden domænelovens ikrafttræden var den retlige regulering af domænenavne bestemt af en række forskellige regler, i særdeleshed:



Domæneloven har principielt ikke ændret ved dette. I bemærkningerne til lovforslaget er det i forbindelse med § 12, stk. 1, om god domænenavnsskik, anført, at bestemmelsen ikke har selvstændig betydning på områder, hvor anden lovgivning finder anvendelse, herunder den kendetegnsretlige lovgivning i markedsføringslovens § 18, varemærkeloven, personnavneloven og virksomhedslovene mv. Det er klart, at en registrant, der erhvervsmæssigt anvender en konkurrents varemærke som domænenavn, krænker konkurrentens varemærkeret. Domæneloven har ingen selvstændig betydning i sådanne sager. Det har således ikke været tilsigtet med domæneloven at indskrænke anvendelsen af anden lovgivning på disse overlappende områder. Man skal endvidere være opmærksom på, at de retlige standarder i markedsføringslovens § 1 og domænelovens § 12, stk. 1, ikke er sanktioneret med straf i modsætning til de kendetegnsretlige regler i varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 18, så i visse henseender giver reglerne om forretningskendetegn mulighed for en mere effektiv retshåndhævelse.

17.5.1. God domænenavnsskik (§ 12, stk. 1)

Reglen om god domænenavnsskik er den vigtigste nyskabelse på området - den er domænerettens generalklausul. Lige som ved god skik-regler på andre retsområder skal der udvikles en praksis for god skik på området på baggrund af blandt andet klagenævnets afgørelser. Det er endvidere formålet med reglen at give klagenævnet en klar lovhjemmel til at træffe afgørelser baseret på almindelige rimelighedsovervejelser i stedet for at skulle henvise til »almindelige retsgrundsætninger« m.v. Klagenævnet for Domænenavne har efter de tidligere regler i visse sagstyper truffet afgørelser med henvisning til almindelige retsgrundsætninger. Efter § 12, stk. 1, trådte i kraft d. 1. juli 2005, er der næppe længere behov herfor.27

Kravet om ikke at handle i strid med god domænenavnsskik omfatter alle forhold vedrørende registrering og brug af domænenavne på registreringstidspunktet og senere. I modsætning til f.eks. markedsføringslovens § 1 gælder generalklausulen i domæneloven også for personer og institutioner, der ikke optræder som erhvervsdrivende. Med hensyn til domæneretlige spørgsmål på det erhvervsmæssige område skal domænelovens § 12, stk. 1, ud fra en lex specialis-betragtning anvendes frem for markedsføringslovens § 1. Det fremhæves imidlertid i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke har været hensigten at opnå ændringer i den materielle retsstilling, således som denne har udviklet sig i den hidtidige praksis på baggrund af markedsføringslovens § 1. Dvs. at tidligere praksis vedrørende markedsføringslovens § 1 kan lægges til grund ved fastsættelse af god domænenavnsskik i medfør af domæneloven.

17.5.2. .eu

Ifølge artikel 21 i forordning (EF) Nr. 874/2004 kan et registreret domænenavn tilbagekaldes, hvis det er identisk med eller til forveksling ligner et navn, hvortil der er anerkendt eller indrømmet en rettighed, og registranten ikke har rettigheder til eller retmæssige interesser i navnet, eller at domænenavnet er blevet registreret eller bruges i ond tro.28 I direktivet opremses herefter en række forhold, der kan begrunde en retmæssig interesse i domænenavnet:


  1. Hvis registranten har brugt domænenavnet eller et navn, der svarer til domænenavnet, i markedsføring af varer eller tjenesteydelser eller har truffet påviselige forberedelser hertil.

  2. Hvis registranten har været almindelig kendt under domænenavnet, selvom der ikke er anerkendt eller indrømmet nogen rettighed dertil.

  3. Hvis registranten gør retmæssig og ikke-kommerciel eller loyal brug af domænenavnet uden hensigt til at vildlede forbrugerne eller skade omdømmet for et navn, som der i national ret og/eller fællesskabsretten er anerkendt eller indrømmet rettigheder til.


Tilsvarende opremser direktivet forhold, der kan begrunde ond tro:29


  1. Domænenavnet er registreret med det hovedformål at sælge, udleje eller på anden måde overdrage domænenavnet til indehaveren af et navn, som der er anerkendt eller indrømmet rettigheder til, eller til et offentligt organ (navnepirateri)

  2. Domænenavnet er registreret for at forhindre indehaveren af et navn, som der er anerkendt eller indrømmet rettigheder til, eller et offentligt organ i at lade dette navn indgå i det tilsvarende domænenavn, forudsat

    • at der kan påvises et sådant handlingsmønster fra registrantens side, eller

    • at domænenavnet ikke har været brugt på relevant måde i mindst to år efter registreringsdatoen, eller

    • at indehaveren af et domænenavn, som der er anerkendt eller indrømmet rettigheder til (eller indehaveren af et domænenavn på et offentligt organ), erklærer at have til hensigt at tage domænenavnet i relevant brug, men ikke har gjort det inden 6 måneder.

  3. Domænenavnet er registreret primært med det formål at genere en konkurrents forretningsvirksomhed.

  4. Domænenavnet forsætligt er brugt til i kommercielt øjemed at tiltrække internetbrugere til registrantens netsted ved at gøre det sandsynligt, at der vil ske forveksling med et navn, der er anerkendt eller indrømmet rettigheder til, eller med et offentligt organs navn.

  5. Det registrerede domænenavn er et personnavn, som det ikke kan påvises, at registranten har nogen tilknytning til.


17.5.3. Warehousing (§ 12, stk. 2)

Formålet med forbuddet mod registrering med henblik på videresalg eller udlejning er ifølge bemærkningerne til lovforslaget at sikre, at registranten selv har nytte af det pågældende domænenavn. Således forhindres det, at en registrant, der tilfældigvis er først til at registrere et bestemt, typisk beskrivende domænenavn (f.eks. »restaurant.dk«), opnår en gevinst ved videresalg eller udlejning af navnet på grund af denne tilfældighed. I bemærkningerne hedder det, at bestemmelsen får et snævert anvendelsesområde og alene finder anvendelse i tilfælde af, at registreringen er sket for at sælge eller udleje domænenavnet. Yderligere anføres det, at »(d)et væsentlige er således, om formålet med registreringen har været økonomisk vinding ved videreoverdragelse i en eller anden forstand. Hvis der ud over en økonomisk gevinst har været andre hensigter bag registreringen af et internet-domænenavn, finder bestemmelsen ikke anvendelse. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at ramme en registrant, der foretager en registrering som led i et fuldmagtsforhold. Eksempelvis vil et reklamebureau, der til brug for en konkret opgave har registreret et antal navne, som det er tanken at klienten skal overtage, ikke være omfattet af forbuddet. Afgørende for, om bestemmelsen finder anvendelse, vil være en konkret vurdering af fuldmagtsgivers forhold.« Registranter, der på tidspunktet for registreringen havde til hensigt at videresælge eller udleje, men som efterfølgende selv etablerer en reel brug af domænenavnet, rammes ikke af bestemmelsen. Hvis dette er tilfældet, kan registranten efterfølgende sælge domænenavnet.

Det er hensynet til en tilfældig gevinstchance, der søges reguleret med § 12, stk. 2. Forbuddet reducerer kredsen af personer, der kan drage fordel af denne gevinstchance, men det tilfældige i gevinstchancen er der stadig. Med den gældende regel, hvor registranten selv skal have nytte af domænenavnet, er der jo også tale om en tilfældighed. Det er på sin vis en tilfældighed, om man driver virksomhed, der på en eller anden måde er relateret til et beskrivende domænenavn. Det er tilfældigt i den forstand, at ejeren af en sådan virksomhed ikke har gjort noget for at blive berettiget til at få det beskrivende domænenavn registreret. I sidste ende drejer det sig om, at der findes nogle beskrivende domænenavne, som har en meget stor værdi,30 og der er ikke nogen personer, som har gjort noget for at skabe denne værdi - den er nærmest opstået af sig selv, og fra et velfærdsøkonomisk synspunkt spiller det ingen rolle, hvem man tildeler denne værdi. § 12, stk. 2, har således den effekt, at den indsnævrer kredsen af personer, som kan tildeles den til tider meget store værdi, der knytter sig til visse domænenavne.

Forbuddet gælder for alle registreringer, også dem, der er foretaget før lovens ikrafttræden. Der var dog den undtagelse, at for registreringer foretaget før loven trådte i kraft, gjaldt forbuddet først efter en overgangsperiode på 5 år - dvs. fra d. 1. juli 2010.

17.6. Registrering af domænenavne

I praksis skal en ansøgning om domænenavnsregistrering under .dk ikke sendes direkte til DK Hostmaster A/S, men til en af de mange udpegede registratorer, som er et mellemled mellem hostmasteren og registranten.31 Sådanne registratorer er også udpeget i forbindelse med andre landedomæner og generiske top-level domæner.

Under alle top-level domæner gælder princippet om »first filed, first served« (først-til-mølle-princippet),32 som i udgangspunktet indebærer, at den registrant, som først søger et bestemt domænenavn registreret, får tildelt brugsretten til det pågældende domænenavn. Efter de gældende regler optager DK Hostmaster A/S et domænenavn til registrering, hvis betingelserne i DIFOs »Generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under top level domænet .dk« er opfyldt. Dette indebærer navnlig, at registranten blot indestår for, at det ansøgte domænenavn ikke krænker tredjeparts varemærkerettigheder, navnerettigheder eller øvrige kendetegnsrettigheder, og at registranten ikke er bekendt med, at reservation, registrering og/eller aktiv anvendelse i øvrigt strider mod dansk ret, herunder reglen om god domænenavnsskik i domænelovens § 12, stk. 1, samt erklærer at ville acceptere afgørelser truffet i Klagenævnet for Domænenavne. Der foretages således ikke en materiel prøvelse af betingelserne for registrering af domænenavnet. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til forslaget til domæneloven:


»Det er væsentligt, at alle fortsat sikres lige adgang til at kunne registrere internet-domænenavne, uden at der som betingelse for registreringen foretages en forudgående kontrol af den ene eller anden art. Eventuelle konflikter må blive afgjort efterfølgende enten af administrator eller ved at indbringe konflikten for klagenævnet på området.«


Landedomænet .dk er et åbent domæne, da i princippet alle har adgang til at få registreret et domænenavn. Det forholder sig anderledes ved mange andre top-level domæner. Således kræves der for en registrering under top-level domænet .eu en særlig tilknytning til Fællesskabet.33 Betingelserne for registrering varierer i det hele taget en del mellem de forskellige hostmastere. Ved registrering under visse landedomæner stilles der ganske strenge krav til registranten om at påvise berettigelsen til domænenavnet - endvidere kan der være begrænsninger på mulighederne for at registrere beskrivende domænenavne.34

Registreringen er betinget af en (forholdsvis beskeden) brugsafgift for en 1, 2, 3 eller 5-årig periode. Hvis registreringen ønskes opretholdt efter periodens udløb, betales en ny brugsafgift.

17.6.1. Brugspligt

Der har i forbindelse med top-level domænet .dk indtil videre ikke være noget krav om, at domænenavne skal anvendes aktivt, dvs. en brugspligt, men registrator har mulighed for at fastsætte en sådan i sine forretningsbetingelser og vilkår for registranter.35 I varemærkeretten findes der i dag en brugspligt i varemærkelovens § 25, således at en varemærkeregistrering kan ophæves, hvis indehaveren ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning har gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret.

Flere reale forhold taler for at indføre en tilsvarende pligt på domænenavnsområdet. Dels vil en brugspligt bidrage til, at domænenavne anvendes i sammenhænge, hvor de har størst værdi, herunder navnlig at ubrugte domænenavne stilles til rådighed for andre, der vil kunne have nytte af dem. Dels vil en brugspligt være et effektivt middel mod hamstring af domænenavne (warehousing).

Domæneudvalget bag betænkning nr. 1450/2004 om administration af domænenavne i Danmark fandt ikke, at der p.t. var behov for at indføre en egentlig bestemmelse om brugspligt i loven, men tilføjede dog, at de udenlandske regler pegede på, at det kunne være relevant. Udvalget anbefalede derfor den løsning, der blev gennemført med loven, hvorefter en brugspligt kan indføres af administrator.

Den største betænkelighed ved en brugspligt knytter sig til spørgsmålet om, hvornår et domænenavn kan siges at være taget aktivt i brug. Hvis den blotte oprettelse af en hjemmeside med en angivelse af at hjemmesiden er »under opbygning«, var tilstrækkeligt, ville brugspligten i realiteten være indholdsløs. Derfor burde der i givet fald stilles yderligere krav til et domænenavn, for at det kunne anses for at være taget aktivt i brug. Dette ville utvivlsomt give anledning til væsentlig tvivl om, hvor grænsen skulle drages.

Hvis et domænenavn anvendes til alene at pege på en hjemmeside under et andet domænenavn, kan det ikke uden videre siges at være taget aktivt i brug. Ikke desto mindre kan der være legitime grunde til at registrere domænenavne med henblik på en sådan brug. Det vil almindeligvis være fornuftigt for en virksomhed at registrere fejlstavninger af virksomhedens egentlige domænenavn, så hvis en bruger indtaster det forkert stavede domænenavn i browserens adressefelt, ledes den pågældende alligevel til den rigtige hjemmeside. Hvis en bruger f.eks. kommer til at skrive adressen »politikken.dk«, bliver man ført til dagbladet Politikens hjemmeside (politiken.dk).

På trods af at der i forbindelse med top-level domænet .dk ikke er en brugspligt, vil registrantens manglende brug af domænenavnet normalt være et moment i en interesseafvejning i medfør af domænelovens § 12, stk. 1, og vil derfor kunne være en medvirkende årsag til, at domænenavnet bliver overført til en anden.36

17.6.2. Suspension, blokering og sletning

Indsigelser mod registrering af et domænenavn skal – såfremt parterne ikke kan nå til enighed - i udgangspunktet bringes for Klagenævnet for Domænenavne eller for de almindelige domstole. I medfør af pkt. 8.3. i DIFOs »Generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under top level domænet .dk«37 kan DK Hostmaster A/S, sammen med DIFO, dog under nærmere angivne omstændigheder vælge selv at behandle indsigelsen og suspendere, blokere, ændre eller slette en registrering.38 Det drejer sig i særdeleshed om følgende tilfælde:


  1. Registrantens aktive anvendelse af domænenavnet åbenbart har til hensigt på ulovlig vis at skabe forveksling med en tredjeparts identitet, domænenavn, hjemmeside, varemærke eller øvrige forretningskendetegn, og at forholdene f.eks. stærkt krænkende indhold, forsøg på phishing, forsøg på installering af malware og lignende taler for ikke at afvente en afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne, domstole eller offentlige myndigheder.

  2. Registrantens aktive anvendelse af domænenavnet i forbindelse med åbenbart ulovlige handlinger eller undladelser, forudsat at væsentlige sikkerhedsmæssige eller øvrige samfundsmæssige hensyn taler derfor, og disse hensyn taler for ikke at lade suspension eller sletning afvente en afgørelse herom fra Klagenævnet for Domænenavne, domstole eller offentlige myndigheder.

  3. Registrantens aktive anvendelse af domænenavnet over for almenheden for så vidt som anvendelsen kan karakteriseres som typosquatting.

  4. Registrantens gentagne overtrædelser af god domænenavnsskik, forudsat at domænenavnet anvendes aktivt for en hjemmeside, registranten ikke har kendetegnsrettigheder til domænenavnet eller anden loyal grund til at gøre brug af dette, og at Klagenævnet for Domænenavne inden for de seneste 5 år i mindst to tilfælde har afgjort, at registranten af domænenavnet har handlet i strid med god domænenavnsskik.


I praksis er det reglen om typosquatting, der har langt den største praktiske betydning.39

Endvidere kan DIFO i medfør af pkt. 4.1. i DIFOs »Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet .dk«40 beslutte, at DK Hostmaster skal inddrage brugsrettigheder til domænenavne, der allerede er registreret, hvis DIFO skønner, der er behov for at anvende disse domænenavne i almenhedens interesse, se herom Højesterets dom UfR 2006.1189 H (Digital Marketing Support).

17.7. Domænenavnskonflikter

I praksis vil de mest åbenbare domænenavnskrænkelser – navnlig meget tydelige tilfælde af navnepirateri – typisk fører til sletning m.v. af det krænkende domænenavn i medfør af de ovenfor nævnte regler i pkt. 8.3. i DIFOs »Generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under top level domænet .dk«. Et stort antal domænenavnskonflikter bliver derudover hvert år afgjort af Klagenævnet for Domænenavne, og et mindre antal sager ender ved de almindelige domstole.

17.7.1. Interesseafvejning

Identiske ord kan referere til noget forskelligt, hvilket er et velkendt problem i varemærkeretten, hvor det blandt andet kan opstå i forbindelse med kollision mellem et varemærke og et personnavn. Det almindelige varemærkeretlige forvekslingskriterium, der beror på vareartslighed, muliggør, at det samme mærke kan bruges af forskellige erhvervsdrivende, så længe det ikke anvendes for varer af samme art. Det er imidlertid teknisk umuligt, at to virksomheder kan anvende præcis det samme domænenavn, og dette såkaldte homonymiproblem er derfor mere udtalt i forbindelse med domænenavne.41

Hvis to parter har lige god ret til navnet, gælder først-til-mølle-princippet. Det blev således resultatet i klagenævnets nr. 2000-54 (playmaker.dk), hvor registranten Playmaker Danmark ApS var berettiget til domænenavnet »playmaker.dk«, selvom klageren Play Maker A/S havde registreret sit selskabsnavn tidligere end registranten.

Udmøntning af domænelovens krav om god domænenavnsskik skal fastlægges ved afbalancering af de forskellige modstående hensyn, der knytter sig til registrering og brug af domænenavne - såvel private, kommercielle og samfundsmæssige forhold indgår i denne interesseafvejning. I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for forskellige forhold, som kan indgå heri.

For det første må der tages hensyn til, hvilken teknisk funktion domænenavne spiller for kommunikationen på internettet. Idet domænenavnets værdi typisk beror på navnets evne til at beskrive eller skabe associationer til en specifik faktisk brug, vil antallet af attraktive navne være begrænset. God skik-reglen kan benyttes til at finde en passende balance, hvorefter værdifulde domænenavne tages i aktiv brug på en måde, der kommer internet-samfundet til gavn.

For det andet må der tages hensyn til, hvorledes et domænenavn faktisk anvendes. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at det f.eks. kan:


»... opleves som uhensigtsmæssigt, at internet-domænenavne med almene betegnelser som f.eks. ‘industri.dk’, ‘udsalg.dk’ og ‘bank.dk’ ikke er taget i en sådan praktisk brug, som deres signalværdi kunne indicere, men reelt fremstår som ‘sat til salg’ af en privat virksomhed. De forhold, der begrunder, at indehavere af sådanne værdifulde internet-domænenavne vælger ikke at anvende disse internet-domænenavne på en måde, der reflekterer navnenes reelle værdi, kan efter omstændighederne indgå i en vurdering af, om de pågældende registranter optræder i strid med god domænenavnsskik ved ikke at lade de pågældende internet-domænenavne afstå på rimelige vilkår til parter, for hvem det har større værdi at kunne tage disse navne i brug.«


For det tredje må der tages hensyn til navnestrukturen på internettet. Virksomheder, der har ens varemærker (ordmærker), vil skulle konkurrere om at få registreret det tilsvarende domænenavn. I varemærkeretlig henseende er sameksistensen af ens varemærker uproblematisk, så længe varemærket anvendes til forskellige vareklasser, da der i givet fald ikke kan anses at foreligge en risiko for forveksling. Men det samme domænenavn kan ikke tildeles to registranter. Denne mangel på stringens mellem et forretningskendetegn og et domænenavn må reflekteres i en tilsvarende rummelighed i, hvad der skal anses for god skik.

For det fjerde må der tages hensyn til registrantens ret til at anvende et domænenavn til at udtrykke politiske synspunkter eller forbrugerkritik og den almene samfundsinteresse, der knytter sig hertil. Heroverfor kan det imidlertid forekomme, at registrering og brug af et domænenavn, som indeholder sætninger eller ytringer, der kan virke anstødelige, er i strid med god domænenavnsskik. Sådanne situationer står klarest ved ord og ytringer, der i sig selv kan medføre straf f.eks. hvis en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, eller hvis domænenavnet rummer blufærdighedskrænkelser eller blasfemi.

Klagenævnet for Domænenavne tager løbende stilling til den interesseafvejning, der har afgørende betydning for indholdet af § 12, stk. 1. I en af de første sager efter bestemmelsens ikrafttræden sag nr. 2005-743 (oregon.dk) havde klageren i 35 år været generalagent for en amerikansk virksomhed, der producerer forskelligt maskinværktøj og tilbehør hertil under det registrerede varemærke OREGON. I alle disse år havde klageren anvendt mærket OREGON i markedsføring o.l. En IT-virksomhed/reklamebureau havde i 2003 registreret »oregon.dk« til brug for en mobiltjeneste (spil og underholdning til mobiltelefon), men tjenesten var dog endnu ikke blevet til noget, efter det oplyste fordi registranten skulle fremskaffe fremmedkapital til finansiering af den. Domænenavnet blev derfor ikke anvendt aktivt, men viderestillede blot til hjemmesiden for den amerikanske stat Oregon. Om domænelovens § 12, stk. 1, anfører nævnet med henvisning til lovens forarbejder:


»Det er endvidere forudsat, at der i den praktiske udmøntning af kravet om god skik vil kunne indgå en række modstående almene hensyn, som må afbalanceres over for hinanden, hvilket efter omstændighederne vil kunne resultere i, at en registrant, som er uden reel interesse i et domænenavn, vil kunne blive pålagt at afstå domænenavnet til en anden, som har en sådan tilknytning til de værdier, som domænenavnet signalerer, at vedkommende har mulighed for at udnytte domænenavnets reelle værdi.«


Og yderligere


»... at domænelovens § 12, stk. 1, bl.a. kan anvendes i en sådan situation, hvor der er en klar interesse for klageren i at få adkomst til det omhandlede domænenavn, og hvor denne interesse klart overstiger den mulige interesse, som indklagede måtte have i at opretholde registreringen af domænenavnet.«


Ifølge nævnet havde registranten måske nok en interesse i domænenavnet, men registranten havde ikke dokumenteret, at den skulle være særlig stor. Nævnet henviste herved til (1) at klageren ikke havde dokumenteret, hvorfor man havde valgt netop navnet Oregon for den planlagte virksomhed, (2) at navnet ikke forekom at være et naturligt valg for en mobiltjeneste, og (3) at registranten ikke på anden måde havde godtgjort at have en særlig tilknytning til betegnelsen Oregon. Nævnet bemærkede endeligt, at det var påfaldende, at registranten efter at være kontaktet af klageren fik domænenavnet til at henvise til staten Oregons hjemmeside. Herefter fandtes registranten at have handlet i strid med god domænenavnsskik.

Der stilles således nogle krav til registranter, der vil begrænse risikoen for at få deres domænenavn overført til en anden - de skal godtgøre en interesse i navnet. En sådan interesse vil være til stede, hvis der gennem en periode er drevet virksomhed på domænet. Så usikre domænenavnsregistreringer opstår især ved navne, der ikke anvendes aktivt.42

Højesterets dom UfR 2007.1857 H (UPS)43 drejede sig om retten til domænenavnet »ups.dk«. United Parcel Service of America, Inc. (UPS) er en virksomhed, der angiveligt er verdens største distributionsfirma og primært beskæftiger sig med kuréropgaver vedrørende breve og pakker. Datterselskabet U.P.S. Danmark blev stiftet i 1986. Betegnelsen »UPS« er af virksomheden registreret som dansk varemærke. Domænenavnet »ups.dk« var registreret af virksomheden Data4u, som er en personligt drevet virksomhed, der tilbyder edb-assistance og udviklingsopgaver. Udover at være en kendt virksomheds varemærke er »UPS« også betegnelsen for Uninterruptible Power Supply, der er en nødstrømforsyning, der kan holde bl.a. en server kørende under strømsvigt. Domænenavnet blev ikke brugt aktivt, men registranten oplyste, at det var planen, at domænenavnet skulle bruges til en hjemmeside, der markedsførte UPS-anordninger m.v. Ved en afvejning af parternes interesser fandt Højesteret, at Data4u ikke havde en anerkendelsesværdig interesse i at opretholde registreringen af det inaktive domænenavn »ups.dk«, hvorimod United Parcel Service havde et klart behov for at tage det i brug, og nægtelsen af at overføre navnet til United Parcel Service var i strid med domænelovens § 12, stk. 1, og markedsføringslovens § 1.44

I andre sager er parternes respektive interesser i domænenavnet mere ligeartede. Klageren i sag nr. 2005-602 (lægevagten.dk) var Praktiserendes Lægers Organisation. Organisationen havde indgået aftale med amterne om lægebetjening uden for den almindelige daglige arbejdstid, og for denne service (lægebetjening) havde man i en længere periode anvendt betegnelsen Lægevagten. Registranten havde i en årrække været beskæftiget med undervisning og projektledelse i projekter vedrørende kvalitetsudvikling i sundhedssektoren og havde i 1999 fået registreret domænenavnet »laegevagten.dk« (med ae i stedet for æ) og senere, da det blev muligt at registrere domænenavne med de særlige danske bogstaver, »lægevagten.dk«. Domænet anvendtes af registranten til en hjemmeside med lægelige råd og oplysninger om, hvordan man bruger Lægevagten m.v. Registrantens projekt havde oprindeligt fået økonomisk støtte fra amter og kommuner, men blev siden hen drevet som et rent privat foretagende, men dog med abonnementsaftaler med forskellige amter. I udgangspunktet havde således både registranten og klageren en rimelig interesse i domænenavnet, og konflikten måtte løses ved en interesseafvejning. Dels en afvejning af parternes respektive interesser, men også af almenhedens interesse. Om registrantens hjemmeside udtalte klagenævnet følgende:


»Hjemmesiden fremtræder som seriøs og indeholder relevante informationer af både alment oplysende karakter om lægevagtordningen og vedrørende specifikke sygdomme m.v. og har karakter af en sådan ‘praktisk brug’, som internetbrugerne med rette kan forvente at finde på en hjemmeside med det pågældende navn.«


Klagenævnet fandt imidlertid, at ordet »Lægevagten« var stærkt indarbejdet og almindeligvis opfattes som betegnelse for de praktiserende lægers lægevagtordning:


»... der vil derfor ved opslag på domænenavnet ‘lægevagten.dk’ i almindelighed være en forventning om, at man herved ledes til en hjemmeside med tilknytning til lægevagtsordningen. En registrering og brug af domænenavnet ‘lægevagten.dk’, som ikke har faktisk tilknytning til lægevagtsordningen, herunder lægevagtsordningens parter, vil derfor stride mod lægevagtordningens parters interesser, ligesom den – henset til lægevagtsordningens formål og opgaver – vil stride mod almenhedens interesser, herunder interessen i, at oplysningerne på hjemmesiden er såvel pålidelige som korrekte.«

Klagenævnet fandt således ganske væsentlige interesser dels for de Praktiserende Lægers Organisation, dels for almenheden.


»Der knytter sig efter klagenævnets opfattelse væsentlige almene interesser til, at et domænenavn som det omtvistede anvendes på en måde, som afspejler almenhedens interesser i navnet...

... Efter nævnets opfattelse ville klagers planlagte brug af domænenavnet ‘lægevagten.dk’ klart være i ‘almenhedens interesse’, således som dette begreb skal forstås i domænelovens forstand. Det fremgår imidlertid af lovreguleringen, at de almene interesser skal afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes kommercielle interesser.«


I afvejningen af de forskellige interesser indgik ifølge klagenævnet registrantens hidtidige og aktuelle brug af domænenavnet »laegevagten.dk« samt den konkrete brug af den hjemmeside, som klageren ønskede domænenavnet anvendt for. På trods af, at klagenævnet skriver en del om betydningen af almenhedens interesser, fandtes registreringen ikke at være i strid med god domænenavnsskik. Herved lagde nævnet vægt på (1) Karakteren af registrantens hjemmeside (nævnet tænkte nok på hjemmesidens alment oplysende indhold), og (2) Forholdet mellem registranten og de involverede amter (heri fandt nævnet muligvis en slags blåstempling af hjemmesidens seriøsitet).

Hvis almenhedens interesser havde været afgørende, burde domænenavnet nok have været overført til de Praktiserende Lægers Organisation, da nævnet jo konstaterede, at det er de praktiserende lægers lægevagtsordning, man normalt tænker på, når man ser betegnelsen Lægevagten. God skik-reglen, der blandt andet omfatter en interesseafvejning, tilsidesætter således ikke fuldstændig det gamle domæneretlige princip om først i tid, bedst i ret (først-til-mølle-princippet), da der ikke kan være tvivl om, at Praktiserende Lægers Organisation kunne have fået domænenavnet (og beholdt det), hvis de havde været tidligere ude og fået navnet registreret før registranten.

17.7.2. Generiske betegnelser

Domænenavne, der består af generiske betegnelser (f.eks. »udsalg.dk«, »politik.dk« og »e-handel.dk«), er attraktive for mange.45 Hovedparten af disse domænenavne vil på grund af deres generiske karakter ikke kunne opnå varemærkebeskyttelse, så registranten risikerer ikke en varemærkekonflikt. Der er nu et forbud mod hamstring af generiske betegnelser (warehousing) med henblik på salg til højestbydende, jf. domænelovens § 12, stk. 2.46

Konkrete konflikter vedrørende domænenavne, som består af generiske betegnelser, vil normalt skulle afgøres på grundlag af en interesseafvejning i medfør af domænelovens § 12, stk. 2. En registrant af et domænenavn skal have en legitim interesse i navnet, ellers kan det blive overført til en person med en bedre ret. For at en sådan interesse er til stede, kræves det typisk, at domænenavnet bruges på en måde, som refererer til navnets generiske betydning. Fra tiden før domænelovens ikrafttræden kan eksempelvis nævnes sag nr. 2000-129 (netboghandel.dk.) og sag nr. 2000-089 (frederiksborghest.dk), hvor navnene netop blev brugt på en måde, som refererede til deres generiske betydning, og registranterne skulle ikke overdrage domænenavnene. Det er fælles for disse to afgørelser, at nævnet lægger vægt på, at der er tale om beskrivende ord, og at registranterne ikke anvender domænenavnene på en måde, som giver indtryk af, at de skulle være de eneste eller eneberettigede til henholdsvis at drive internetbaseret boghandel og avl af frederiksborgheste.

Hvis registranten slet ikke bruger domænenavnet og ikke kan påvise planer om, at dette vil ske i fremtiden, kan domænenavnet overføres til en part med en reel interesse i navnet.47 Den anden parts interesse i domænenavnet skal dog være af en vis kvalificeret art, for at domænenavnet kan overføres. I sag nr. 2008-1369 (schweiz.dk) havde domænenavnet »schweiz.dk« været registreret siden 1998 og tilsyneladende ikke været brugt aktivt. En rådgivningsvirksomhed påstod domænenavnet overdraget til brug for en internetportal med generel information om Schweiz, hvor danskere kunne indhente bred viden om Schweiz, herunder om muligheder for at investere i Schweiz eller flytte dertil. Klagenævnet lagde til grund, at den påtænkte internetportal ville omfatte informationer om Schweiz med henblik på rådgivning af personer og virksomheder, der ønsker at flytte til Schweiz eller investere i Schweiz. På denne baggrund fandt nævnet, at det ikke var specielt nærliggende, at internetbrugere ved opslag på domænenavnet »schweiz.dk« ville forvente at blive ledt hen til en hjemmeside tilhørende denne virksomhed, at den brug, som virksomheden påtænkte at gøre af domænenavnet, kunne tilgodeses mindst lige så godt gennem brug af andre domænenavne, hvori betegnelsen »Schweiz« indgår, og at virksomheden ikke havde en sådan tilknytning til de værdier, som domænenavnet »schweiz.dk« signalerer, at det kunne anses som stridende mod god domænenavnsskik, at registranten havde opretholdt domænenavnsregistreringen på trods af virksomhedens interesse i at få domænenavnet overført til sig.

Det er kendetegnende for praksis fra Klagenævnet for Domænenavne, at i de sager, hvor registrering af et domænenavn, der består af en generisk betegnelse, findes at være i strid med reglerne i domæneloven, er der tale om, at registranten ikke gør reel brug af navnet eller har handlet illoyalt.48

Der forekommer situationer, hvor domænenavnet på registreringstidspunktet er en generisk betegnelse, men hvor en anden part end registranten efterfølgende ved indarbejdelse stifter kendetegnsrettigheder til navnet. I givet fald vil denne anden part efter omstændighederne kunne få domænenavnet overført, jf. således Sø- og Handelsrettens dom i UfR 2009.1592 H (NYHEDSAVISEN).49

17.7.3. Navnepirateri (cybersquatting og typosquatting)

Registrering af domænenavne, som indeholder andres kendetegn, med henblik på at videresælge dem til overpris er ikke tilladt, og det gælder så vidt vides i alle lande.50 Tidligere var der nogen tvivl om, hvilke regler der fandt anvendelse i sådanne tilfælde.

UfR 2001.697 Ø (Beologic) angik domænenavnet »beologic .com«, som var registreret af en privatperson, der ikke anvendte det til et reelt formål. BEOLOGIC var virksomhedsnavn og registreret varemærke for et datterselskab af B&O. Registranten tilbød at sælge domænenavnet til varemærkeindehaveren (virksomheden Beologic A/S) for en overpris på 2.400 USD. Det var ubestridt, at BEOLOGIC var et beskyttet varemærke, men da domænenavnet ikke havde været udbudt til andre end indehaveren af virksomhedsnavnet/varemærket eller i øvrigt anvendt til markedsføring af varer eller tjenesteydelser, fandt retten, at der ikke forelå en overtrædelse af varemærkelovens § 4 og markedsføringslovens § 5 (nu § 18). Derimod anså retten det for godtgjort, at domænenavnet var registreret med det formål at tilbyde domænenavnet til indehaveren af virksomhedsnavnet/varemærket for en overpris, og en sådan handling måtte anses som erhvervsvirksomhed i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. Sagsøgeren tilkendtes 50.000 kr. i erstatning. Når en privat person tilbyder at sælge et domænenavn til overpris, anses det således som en erhvervsmæssig handling, der er omfattet af markedsføringsloven. Dette er efterhånden et klart og indarbejdet princip. Mindre klart er det, hvor meget der skal til, for at et domænenavn anses for registreret med det formål at videresælge det for en overpris. Dette er aktuelt i sager, hvor domænenavnet indeholder en andens forretningskendetegn, men registranten ikke desto mindre hævder at have en legitim interesse i navnet.51

Sagsøgeren (Top-Toy) i UfR 2004.1561 H (BR) var moderselskabet til den kendte kæde af legetøjsbutikker BR-legetøj. Virksomheden havde allerede i 1970’erne og 1980’erne varemærkeregistreret forskellige figurmærker, der inkluderede bogstaverne BR for spil og legetøj, men først i 2000 fik virksomheden registreret ordmærket BR for spil og legetøj. En IT-virksomhed fik i februar 1998 registreret domænenavnet »br.dk«, og domænenavnet blev senere erhvervet af den sagsøgte i sagen, Icom Data, der er en konsulentvirksomhed inden for IT-branchen. Icom Data beskæftigede sig med udvikling af hjemmesider i HTML-systemet, og »br« er en indarbejdet forkortelse for BREAK, der er en kommando i HTML-systemet. Det blev oplyst, at IT-virksomheden skulle bruge domænenavnet til en hjemmeside, som skulle fortælle om opbygning af hjemmesider ved hjælp af HTML-systemet. Projektet med opbygning af en sådan hjemmeside blev imidlertid opgivet efter et stykke tid, og domænenavnet var ikke taget i brug. Legetøjsvirksomheden anmodede om at overtage domænenavnet mod betaling af 15.000 kr., hvilket registranten afslog og krævede i stedet 300.000 kr. for domænenavnet, som imidlertid ikke var acceptabelt for legetøjsvirksomheden. Sø- og Handelsretten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at domænenavnet alene var erhvervet med henblik på salg. Højesteret derimod fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at domænenavnet var registreret med det formål at sælge det til TOP-TOY til overpris, og at denne handlemåde var udtryk for utilbørlig markedsadfærd i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1. Herved henviste Højesteret til: (1) at domænenavnsregistreringen foregik med kendskab til legetøjsvirksomhedens indarbejdede forretningskendetegn, (2) domænenavnsregistreringen foregik kort tid efter, at registranten ved udeblivelsesdom var blevet tilpligtet at afregistrere et andet domænenavn, der indeholdt et kendt forretningskendetegn (xerox.dk), (3) at registranten havde afgivet uoverensstemmende oplysninger om baggrunden for registreringen af »br.dk«, og endelig (4) kravet på 300.000 kr. for at overdrage domænenavnet.

Navnepirateri er i strid med markedsføringslovens § 1. Efter 1. juli 2005 afgøres sager om navnepirateri på grundlag af domænelovens § 12, stk. 1, men ellers må retsstillingen antages at være uændret. I en række konflikter vil der være tvivl om, hvorvidt forholdet skal anses for navnepirateri. Klagenævnet har således i flere sager fastslået, at registrantens tilbud om at sælge navnet til overpris ikke i sig selv er i strid med god domænenavnsskik. Det vil det således ikke være, hvis registranten selv har en interesse i at anvende domænenavnet.52

Selvom der ikke er tvivl om, at navnepirateri er i strid med domæneretten, forekommer det stadig. Det må antages, at mange virksomheder foretrækker at indgå en aftale med navnepiraten i stedet for at anlægge sag med påstand om at få navnet overdraget selv med en meget klar forventning om, at retssagen vil få det ønskede resultat. Der er angiveligt flere årsager hertil. For det første kan en sådan retssag sende et uheldigt signal om, at virksomheden har sovet i timen ved ikke at få registreret domænenavnet i god tid. For det andet vil en retssag være langsommelig, og hvis domænenavnet har en central placering i virksomhedens kommunikation med markedet, kan det måske ikke betale sig at afvente udfaldet af en retssag. For det tredje er retssager besværlige og omkostningsfulde. Dette sidstnævnte forhold accentueres af, at registranten på top-level domænet .dk og mange andre landedomæner kan være en udlænding,53 og efter almindelige værnetingsregler vil en retssag som hovedregel skulle anlægges i den pågældendes hjemland. Disse problemer reduceres (men elimineres ikke), hvis sagen indbringes for Klagenævnet for Domænenavne i stedet for domstolene. Klagenævnet har stedlig kompetence til at træffe afgørelse i alle sager vedrørende landedomænet .dk, også hvis registranten ikke er hjemhørende i Danmark.

Typosquatting er en variant af traditionelt navnepirateri, hvor registranten ikke registrerer et domænenavn, der er identisk med navnet på en virksomhed, et varemærke e.l., men i stedet registrerer navnet i en form, som indeholder typografiske fejl, så domænenavnet svarer til en fejlstavning eller fejlindtastning af det beskyttede navn. I princippet reguleres typosquatting på samme måde som traditionelt navnepirateri, og principielt kan det være vanskeligere for rettighedshaveren at få overført domænenavnet, da typosquatteren trods alt ikke går helt så tæt på rettighedshaverens interesser som den klassiske navnepirat. I praksis har typosquattingsager dog ikke voldt problemer. Som nævnt løses en stort antal typosquattingsager uden videre efter DK Hostmasters suspensionsregler, og i klagenævnets praksis vedrørende sager, der har karakter af typosquatting, er domænenavnene så vidt ses altid blevet overført til klageren.54

17.7.4. Krænkelse af rettigheder til forretningskendetegn

Hvorvidt registrering af en andens forretningskendetegn indebærer en krænkelse, må afgøres efter almindelige kendetegnsretlige principper. En kendetegnsretlig krænkelse forudsætter først og fremmest, at der er stiftet rettigheder til kendetegnet. Se således:


Sø- og Handelsrettens dom af 29. april 2011 (statisten.dk)55: Sagsøgeren, Statisten.dk ApS, anvendte domænenavnet »statisten.dk«. Dette domænenavn blev anset for en beskrivende betegnelse, og da det ikke var dokumenteret, at der ved indarbejdelse var stiftet kendetegnsrettigheder hertil, kunne sagsøgeren ikke forhindre en konkurrerende virksomhed i at registrere og anvende domænenavnet »statist.dk«.

UfR 1998.1464 Ø (DANLAW): Et dansk advokatfirmas registrering af domænenavnet »danlaw.dk« var ikke retsstridig i forhold til en advokat, der drev forretning i London og i begrænset omfang også i Danmark under en firmabetegnelse, hvori DANLAW indgik, da ordet DANLAW såvel i sine enkelte dele som i sammenstillingen fandtes at være beskrivende.

UfR 2004.140 H (Fagbog): Højesteret fastslog, at ordet »fagbog« var en artsbetegnelse, og televirksomheden TDC havde ikke ved indarbejdelse skabt det fornødne særpræg i ordet, hvorfor varemærkeregistreringen af ordet var sket med urette, og en konkurrerende virksomhed var derfor berettiget til blandt andet at anvende domænenavnet »itfagbogen.dk«.

I UfR 2006.645 SH (LÅN) havde sagsøgeren fået registreret ordmærket LÅN for annonce- og reklamevirksomhed vedrørende lån. Patent- og Varemærkestyrelsen havde afvist at registrere ordmærket for låntagning og långivning og vejledning herom med den begrundelse, at LÅN er en generisk betegnelse for disse tjenesteydelser. Sagsøgeren kunne derfor ikke forhindre en bank i at registrere domænenavnet lån.dk og anvende det i forbindelse med de varer og tjenesteydelser, som falder inden for bankens virksomhed (dvs. låntagning og långivning og vejledning herom).

Sø- og Handelsrettens dom af 10. april 2002 (sag SH V-0015-00 (ADVENTURE)):56 Varemærket ADVENTURE, der var registreret for arrangering af rejser, fandtes at være degenereret, da det var blevet en almindelig betegnelse for en særlig type rejser, og sagsøgeren kunne derfor ikke forhindre et andet rejsebureaus registrering af domænenavnet »adventurerejser.dk«.


For at en domænenavn indebærer en varemærkekrænkelse, forudsætter det, at domænenavnet anvendes »erhvervsmæssigt« i varemærkeretlig forstand, jf. varemærkelovens § 4. I en tilkendegivelse fra Sø- og Handelsretten57 er det anført, at selve registreringen af en andens varemærke kan udgøre erhvervsmæssig brug i varemærkeretlig forstand, selvom der ikke er en aktiv hjemmeside under domænenavnet. Det forudsætter formentlig, at varemærkeindehaveren og registranten udbyder ensartede produkter.58 Begrundelsen herfor er ifølge Sø- og Handelsretten, at en erhvervsdrivendes domænenavnsregistrering af en konkurrents varemærke afskærer varemærkeindehaveren fra at anvende sit varemærke selv til markedsføring på internettet, og en sådan form for negativ markedsføring (dvs. en foranstaltning, der ikke direkte fremmer registrantens markedsføring, men begrænser varemærkeindehaverens muligheder for markedsføring) fandtes at have et klart kommercielt sigte. Selvom synspunktet nok ikke bør trækkes for skarpt op, er det ved en gennemgang af klagenævnets praksis klart, at der lægges vægt på, at en domænenavnsregistrering ikke bør forhindre en varemærkeindehaver fra at anvende sit varemærke som domænenavn.59

Varemærkekrænkelse forudsætter risiko for forveksling, og to tegn er i varemærkeretlig forstand som hovedregel kun forvekslelige, hvis de angår varer af samme eller lignende art. Dette gælder dog ikke velkendte mærker, der kan krænkes uanset vareartslighed, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2. I forbindelse med domænenavne betyder det, at indehaveren af et velkendt varemærke efter omstændighederne kan forbyde brugen af et domænenavn, der indeholder varemærket, hvis domænenavnet anvendes som forretningskendetegn i en erhvervsmæssig sammenhæng.60 I den ovenfor nævnte afgørelse fra Klagenævnet for Domænenavne i sag nr. 2005-743 (oregon.dk), hvor domænenavnet bestod af klagerens registrerede varemærke, fandt klagenævnet, at registreringen af domænenavnet ikke indebar en krænkelse af klagerens varemærkeret, da der var tale om forskellige varekategorier og derfor ikke forelå risiko for forveksling ifølge varemærkelovens § 4, stk. 1.

UfR 2000.2300 SH (ROLEX) drejede sig om domænenavnet »rolex.dk«, der var taget i brug af en person, som brugte det til at markedsføre sin virksomhed med køb og salg af brugte Rolex-ure. Ved dommen fik det velkendte urfirma Rolex medhold i, at brugen af det pågældende domænenavn var en overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1.61 Registranten gjorde gældende, at domænenavnet ikke indebar en varemærkekrænkelse med henvisning til, at brugen af navnet Rolex var beskrivende i overensstemmelse med varemærkelovens § 5, nr. 2, hvorefter varemærkeindehaveren ikke kan forbyde erhvervsmæssig brug af varemærket til angivelse af bl.a. varens beskaffenhed, og § 5, nr. 3, der tillader erhvervsmæssig anvendelse af et varemærke, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en vare eller en tjenesteydelse. Hertil anførte retten, at registranten ikke anvendte Rolex-navnet blot for at oplyse, at han forhandlede brugte Rolex-ure, hvilket han ville være berettiget til, men han brugte tillige varemærket som forretningsbetegnelse eller firma. Registranten havde på sin hjemmeside oplyst, at hans virksomhed ikke havde nogen forbindelse med Rolex. Retten fandt ikke, at dette havde afgørende betydning, fordi registranten ved brug af varemærket som indgangsnøgle og »butiksfacade« på internettet skabte en erhvervsmæssig interesse om produktet, som udgør en overtrædelse af bl.a. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

17.7.4.1. Forvekslelige domænenavne

Der kan også foreligge en kendetegnskrænkelse, hvis domænenavnet ikke er identisk med et beskyttet forretningskendetegn, men blot forveksleligt med kendetegnet. Sådanne sager må afgøres efter det almindelige kendetegnsretlige forvekslingsprincip.62 F.eks. i Sø- og Handelsrettens dom af 30. marts 200563 fandtes domænenavnene novem.dk og novempark.dk at krænke retten til varemærkerne NOVI og NOVI PARK, idet mærkerne NOVEM og NOVI blev anvendt for tjenesteydelser af samme art.

Dagbladet Børsen har registreret ordmærket BØRSEN for blandt andet internetbaseret virksomhed. Et edb-rådgivningsfirma havde registreret domænenavnene boersen.com og borsen.com. I UfR 2005.3262 H (BØRSEN)64 fandt Højesteret, at rådgivningsfirmaets anvendelse af domænenavnene for en hjemmeside, der handlede med og formidlede domænenavne under betegnelsen Navnebørsen, og hvorfra der blev udbudt edb-rådgivning, måtte anses for samme og lignende virksomhed som dagbladet Børsens internetbaseret virksomhed, og derfor måtte domænenavnene anses som forvekslelige med varemærket BØRSEN i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

I klagenævnets sag nr. 2000-068 (gate2net.dk) var klageren en virksomhed, der solgte internetopkoblinger og endvidere var involveret i en portal-virksomhed. Virksomheden blev drevet under varemærket GET2NET, der var registreret i varekategorien for elektroniske netværkstransmissioner m.v. Registranten havde registreret domænenavnet »gate2net.dk« og drev på dette domæne en portal-virksomhed, hvor brugere kunne søge oplysninger og links om forskellige emner. Ud fra almindelige varemærkeretlige principper fandtes »gate2net.dk« forveksleligt med varemærket GET2NET og dermed i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1, idet nævnet henviste til den meget betydelige lighed mellem disse to navne, såvel lydmæssigt som visuelt.65

I UfR 2002.1056/2 SH (BYNET.DK) fandtes det registrerede varemærke BYNET.DK krænket af domænenavnet »bynet-slagelse.dk« anvendt for en hjemmeside med tjenesteydelser af samme art. Tilføjelsen af bynavnet Slagelse var således ikke nok til at udelukke risiko for forveksling i medfør af varemærkelovens § 4, stk. 1. I Sø- og Handelsrettens dom af 8. januar 200866 ansås det registrerede varemærke RKI anvendt af det kendte kreditoplysningsbureau RKI Kredit Information A/S for et velkendt mærke efter varemærkelovens § 4, stk. 2. En personligt drevet virksomhed tilbød under navnet »RKI-Sletning« finansiel rådgivning og mod betaling at gøre indsigelser mod registrering i RKI Kredit Information A/S’ skyldnerregister på registrerede personers vegne. Denne virksomheds anvendelse af betegnelsen RKI var ifølge retten egnet til at fremkalde forveksling med det registrerede varemærke i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1 og 2, og markedsføringslovens § 18, og registrering af domænenavnet »rki-sletning.dk« var tillige i strid med domænelovens § 12, stk. 1.

17.7.4.2. Giver domænelovens § 12, stk. 1, beskyttelse af forretningskendetegn?

Domænelovens § 12, stk. 1, er principielt ikke en kendetegnsretlig regel, men desuagtet kan den bidrage til beskyttelse af forretningskendetegn. I klagenævnets afgørelse i sag nr. 2005-751 (massage-gui­den.dk) drev klageren virksomhed på en hjemmeside med domænenavnet »massageguide.dk«, som var en portal for massage og escortservice. En anden virksomhed, der var aktiv på det samme marked (information om massage og escortbureauer), fik registreret domænenavnet massage-guiden.dk og brugte domænenavnet til en lignende portal. Klagenævnet fastslog indledningsvis, at der ikke var tale om en kendetegnsretlig konflikt:


»Betegnelsen ‘massageguide’/‘massage-guiden’ består af almindelige ord, som også når de sættes sammen, udgør en almindelig betegnelse, der efter klagenævnets opfattelse som udgangspunkt ikke har tilstrækkelig særpræg til at nyde beskyttelse som forretningskendetegn for en hjemmeside, som indeholder links til prostituerede, ‘massagepiger’ m.v.«


Og nævnet tilføjede, at klageren heller ikke gennem indarbejdelse eller på anden måde havde opnået en kendetegnsret til betegnelsen »massageguide«. Men alligevel fandt klagenævnet, at indklagede havde handlet i strid med god domænenavnsskik og begrundede dette i tre forhold:


  1. »massage-guiden.dk« og »massageguide.dk« benyttedes til udbud af de samme ydelser.

  2. Domænenavnene var nærmest identiske, hvilket indebar en åbenbar risiko for forveksling.67

  3. Indklagede havde kendskab til klagers hjemmeside og domænenavn (ond tro), og indklagedes valg af domænenavn syntes derfor inspireret af klagerens portal.


Det vil sige, at betegnelsen »massageguide« ikke er beskyttet som forretningskendetegn, men alligevel beskyttes den nærmest som et forretningskendetegn ved delvis anvendelse af forretningskendetegnsrettens krænkelseskriterium (risiko for forveksling). Det bærende i afgørelsen må være, at indklagede har handlet illoyalt (jf. markedsføringslovens § 1 og domænelovens § 12, stk. 1), hvilket klagenævnet finder er tilfældet.68 Men det giver anledning til overvejelser om det fornuftige i, at beskrivende betegnelser, der ikke beskyttes efter kendetegnsretten, efter omstændighederne beskyttes efter domæneretten. Når der ikke kan opnås en kendetegnsretlig beskyttelse, beror det på hensynet til, at sprogets almindelige ord ikke skal forbeholdes en enkelt erhvervsdrivende, men stå til rådighed for alle. I den konkrete sag er der ret beset ikke så mange muligheder for på neutral måde at beskrive en tjenesteydelse af den pågældende karakter. Man kan hævde, at risiko for forveksling ikke giver mening i relation til et tegn, der ikke har særpræg, fordi tegnet principielt ikke henviser til en bestemt erhvervsdrivende.

17.7.5. Personnavne og kunstnernavne

En person er berettiget til at registrere et domænenavn, som indeholder den pågældendes personnavn. Der vil næsten altid være flere personer med samme f.eks. efternavn, og i udgangspunktet gælder først-til-mølle-princippet.

I navnelovens69 §§ 2 og 3 sondres mellem beskyttede og ikke-beskyttede efternavne. Som hovedregel er navne, som bæres af mere end 2.000 personer, ikke beskyttede.70 Indehavere af beskyttede efternavne vil som hovedregel kunne modsætte sig, at andre, der ikke har rettigheder til navnet eller en tilsvarende betegnelse, gør brug af navnet som domænenavn, da dette vil skabe forvekslingsmulighed og risiko for, at andre vil sætte brugen i forbindelse med slægtsnavnet og bærernes slægt, jf. navnelovens § 27.71


Det fremgår af navnelovens § 27, at: »Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.«


§ 27 er ikke begrænset til beskyttede navne, men er en generel regel, der også omfatter ubeskyttede efternavne, mellemnavne og kunstnernavne. Det er en betingelse for anvendelse af § 27, at der foreligger en forvekslingsrisiko, og det kan derfor ikke uden videre fastslås, at selve registreringen af et domænenavn, der indeholder et beskyttet navn, er i strid med § 27, men det vil den som regel være, medmindre navnet har en anden betydning, og registranten derfor har en loyal interesse i navnet. Der må foretages en konkret vurdering af de berørte interesser og forvekslingsrisikoen. Nogen større tvivl var der imidlertid ikke tale om i sag nr. 2003-372 (soerenpind.dk) vedrørende navnet på en kendt dansk politiker, hvor klagenævnet fandt, at:


»Domænenavnet ‘soerenpind.dk’ er identisk med klagerens fulde navn og vil blive identificeret med klager, hvilket utvivlsomt også har været indklagedes hensigt, idet domænenavnet er adresse for en hjemmeside, som handler om klageren. Indklagedes registrering og brug af klagers navn som domænenavn er derfor i klar strid med personnavnelovens § 16, stk. 2 [nu § 27], og er som følge heraf retsstridig over for klageren.«72


Derimod ville domænenavnet »pind.dk« ikke nødvendigvis krænke Pind-slægtens navnerettigheder, selvom Pind er et beskyttet efternavn, fordi betegnelsen »pind« har en anden betydning.

Hvis domænenavnet indeholder et beskyttet slægtsnavn, skal registranten kunne påvise en loyal interesse i navnet. Klagenævnet har i adskillige sager udtalt, at personnavnelovens § 27 (tidligere § 16, stk. 2), bl.a. skal værne bærere af slægtsnavne imod, at uvedkommende gør brug af slægtsnavnet på en sådan måde, at andre vil sætte det brugte navn i forbindelse med slægtsnavnet og bærernes slægt. Bestemmelsen forudsætter således, at der foreligger en uhjemlet eller uberettiget brug af slægtsnavnet, som er egnet til at skabe forveksling.73 Registranten havde eksempelvis i sag nr. 2000-181 (wieth.dk) ikke gjort aktivt brug af domænenavnet »wieth.dk«, havde efter det oplyste ingen rettigheder til navnet Wieth, som er et beskyttet efternavn, og havde endvidere ikke dokumenteret at have nogen loyal interesse i at gøre brug af navnet isoleret som domænenavn. Derfor konkluderede nævnet, at registranten ikke var berettiget til at anvende betegnelsen »wieth«. Klageren og andre personer af Wieth­slægten kunne derfor modsætte sig registrantens brug af navnet som domænenavn, da dette vil skabe forvekslingsmulighed og risiko for, at andre vil sætte brugen i forbindelse med slægtsnavnet og bærernes slægt.

Tidligere indebar navnelovens regler om beskyttede efternavne, at personer, der var berettigede til at anvende et sådant navn som mellemnavn, ikke måtte anvende navnet isoleret i kommercielt øjemed. Derfor ville en person, som havde et sådant navn som mellemnavn og havde registreret et domænenavn, som var identisk med navnet, risikere at få overført domænenavnet til en person, der bar det pågældende beskyttede slægtsnavn.74 Sidenhen er reglerne blevet lempet. Ifølge navnelovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan et navn nu tages som efternavn, hvis navnet er eller har været ansøgerens mellemnavn.75 På denne baggrund fandt klagenævnet i sag nr. 2006-902 (spang.dk), at den indklagede registrant, der bar mellemnavnet Spang, var berettiget til at tage og dermed gøre brug af dette navn, herunder som domænenavnet »spang.dk«. Registrering af domænenavnet »spang.dk« var derfor ikke i strid med klagerens navneret, selvom klageren bar det beskyttede efternavn Spang. Klagenævnet har dog i flere afgørelser, fastslået at en person, der har et mellemnavn, som er identisk med et beskyttet efternavn, ikke har påtaleret i forhold til en brug af slægtsnavnet, som efter navnelovens § 27 måtte være i strid med slægtens navnerettigheder. Dette gælder uanset, at en sådan person efter navnelovens § 4, stk. 1, nr. 3, er berettiget til at tage sit mellemnavn som efternavn.76

Ifølge navnelovens § 8, stk.3, kan den, der bærer et efternavn bestående af flere navne, der er forbundet med bindestreg, bortkaste et af de pågældende navne. Denne mulighed består, selv om det tilbageværende efternavn er et beskyttet efternavn. På denne baggrund fandt klagenævnet i sag 2010-0088 (hindse.dk), at klager, der bar det beskyttede efternavn Hindse, ikke kunne få overført domænenavnet »hindse.dk« fra registranten, der bar efternavnet Hindse-Nielsen.

Hvis registranten af et domænenavn, som indeholder et beskyttet efternavn, har en loyal interesse i navnet, kan en bærer af efternavnet ikke uden videre få navnet overført. I sag nr. 2003-340 (krusegaard.dk) fandt klagenævnet således, at registreringen af »krusegaard.dk« af en person, der var ejer af gården Krusegård og drev virksomhed fra gården under anvendelse af gårdens mangeårige navn, ikke gav anledning til forveksling med klagernes personer eller med det beskyttede slægtsnavn »Krusegaard«. Klagernes ret til navnet Krusegaard indebar således ikke, at klagerne havde fortrinsret til domænenavnet »krusegaard.dk« forud for andre, som var berettiget til at gøre brug af betegnelsen som f.eks. gårdejeren.77

I sager, hvor et navn tillige har en almindelig betydning som f.eks. Møller, sker der en særlig betoning af forvekslingsmomentet. Klagenævnet fastslog således i sag nr. 2003-317 (boots.dk), at ordet »Boots« har en velkendt betydning i Danmark som det engelske ord for »støvler«, og ordet opfattes af almenheden som et almindeligt engelsk ord. Beskyttelsen af sådanne slægtsnavne er begrænset, idet anvendelsen af navnet i dets sekundære betydning eller som almindeligt ord ikke vil indebære en sådan risiko for forveksling, som er betingelsen for, at navneloven kan finde anvendelse.78

Ubeskyttede efternavne, dvs. efternavne der her i landet bæres af flere end 2.000 personer, kan tages af enhver. For disse navne giver navnelovens § 27 blot en begrænset beskyttelse, da anvendelsen af et sådant navn normalt ikke vil blive opfattet som eller vil være egnet til at skabe forveksling med bærernes slægt. I sag nr. 2000-165 (jessen.dk) blev det lagt til grund, at registranten ingen rettigheder havde til det ubeskyttede efternavn »Jessen«. Da det imidlertid ikke var godtgjort, at den indklagede registrant anvendte slægtsnavnet »Jessen« på en måde, som var uberettiget og egnet til at skabe forveksling med klageren, som bar efternavnet Jessen, eller klagerens slægt, var registreringen af domænenavnet ikke retsstridig, og først-til-mølle-princippet fandt anvendelse. I en række sager om registrering af domænenavne, som indeholder almindelige og dermed ubeskyttede efternavne, har klagenævnet fundet, at internetvirksomheder, som har registreret sådanne domænenavne, til brug for et koncept, hvorefter alle personer, som bærer det pågældende efternavn, har mulighed for – evt. mod betaling - at få en e-mailadresse, som ender på efternavnet, hverken har handlet i strid med navnelovens § 27 eller domænelovens § 12, stk. 1.79 Derimod er det ifølge klagenævnet i strid med navnelovens § 27, når en virksomhed registrerer et domænenavn, der indeholder et beskyttet efternavn, som den ikke har rettigheder til, med henblik på at udbyde personlige emailadresser.80

Udover at værne bærere af slægtsnavne mod, at uvedkommende gør brug af slægtsnavnet på en sådan måde, at andre vil sætte det brugte navn i forbindelser med slægtsnavnet og bærernes slægt, værner navnelovens § 27 også mod brug af navne og betegnelser, som er egnet til at sætte det brugte navn eller betegnelse i forbindelse med bestemte individer. Hvis bæreren af blandt andet et ubeskyttet efternavn har gjort brug af sit navn på en sådan måde, at navnet gennem denne brug er blevet et identifikationsmiddel for netop denne person, er personens navn beskyttet efter § 27, og han kan forhindre andres anvendelse af navnet, idet en sådan brug kan opfattes som en henvisning til netop denne person.

I det omfang konflikten vedrører et personnavn, som en virksomhed anvender som varemærke, må der tillige foretages en bedømmelse efter varemærkelovens § 14, nr. 4, som udelukker registrering af varemærker, der uhjemlet består af et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst. I sag nr. 2000-008 (sams.dk) måtte klageren, en privatperson med efternavnet Sams, som er et slægtsnavn beskyttet efter navneloven, acceptere, at en virksomhed, der lod sig forkorte gennem disse fire bogstaver (Scandinavian Academy of Management Studies), benyttede en hertil svarende domænenavnsregistrering. Klagenævnet tog stilling til, om virksomhedens domænenavnsregistrering var i strid med varemærkelovens § 14, nr. 4, markedsføringslovens § 5 (nu § 18) samt navnelovens § 16, stk. 2 (nu § 27) og fandt, at det er fælles for disse bestemmelser, at der i givet fald skal foreligge en uhjemlet eller uberettiget brug af et navn, som er egnet til at skabe forvekslelighed, og ved brug af navnet er SAMS blevet en indarbejdet betegnelse for indklagedes virksomhed, uden at brugen kan antages at give anledning til forveksling med klagerens person eller slægtsnavnet Sams. Nævnet fremhævede endvidere, at det er helt sædvanligt, at virksomheder får registreret akronymer som domænenavne til brug for deres virksomhed. Indklagede fandtes derfor at have haft en rimelig og loyal grund til at registrere og anvende »sams.dk« som domænenavn for sin virksomhed. Under sådanne omstændigheder gælder først-til-mølle-princippet.81

En registrant, der registrerer et personnavn som domænenavn og har adkomst hertil efter navnerettens regler, risikerer som regel ikke, at domænenavnet bliver overført til en virksomhed, som anvender det samme navn i sit varemærke.82 Den tyske højesteret har dog ved dom af 22. november 2001 fundet, at privatpersonen Andres Shell, der havde registreret domænenavnet »shell.de«, skulle overføre domænenavnet til olievirksomheden Shell. Retten lagde til grund, at begge parter havde en legitim interesse i domænenavnet, og udgangspunktet for løsning af sådanne navnekollisioner er først-til-mølle-princippet, men når den ene parts interesse er uforholdsmæssig større end den andens, må der gøres en undtagelse fra princippet. Dette er tilfældet, når den ene part er en så velkendt virksomhed, at internetbrugerne forventer at se en præsentation af virksomheden, når domænenavnet aktiveres.

Selvom navnelovens § 27 som nævnt omfatter kunstnernavne, kan domænenavnskonflikter, der involverer kunstnernavne, også løses efter andre regler. Efter klagenævnets tidligere praksis kunne kunstnernavne være beskyttet efter markedsføringslovens § 1 og almindelige retsgrundsætninger - efter domænelovens ikrafttræden vil sådanne forhold skulle afgøres efter domænelovens § 12, stk. 1. Katja Kean er kunstnernavnet for en skuespiller, der navnlig er kendt som pornoskuespiller. I sag nr. 2000-193 (katjakean.dk) blev det lagt til grund, at registrering og opretholdelse af registreringen af domænenavnet »katjakean.dk« var sket med henblik på salg til klageren, og indklagedes handlemåde afskar endvidere klageren fra at registrere og anvende sit kunstnernavn og varemærke som domænenavn under top-level domænet .dk, hvilket fandtes at være i strid med almindelige retsgrundsætninger og § 1 i markedsføringsloven.

En persons initialer, der ikke er indarbejdet som forretningskendetegn eller personligt identifikationsmiddel, giver ikke en fortrinsret til at få betegnelsen registreret som domænenavn.83

17.7.6. Hadesider m.v.

Udtrykket »hadesider« bliver brugt om domæner, der anvendes til at tilgængeliggøre kritiske oplysninger om en virksomhed, en institution e.l. som f.eks. »lortecitroen.dk« og »fuckmercedes.dk«. Under hensyn til det generelle princip om ytringsfrihed er sådanne domæner i udgangspunktet lovlige. Dette gælder også, selvom domænenavnet indeholder et beskyttet varemærke, som det er tilfældet med de her nævnte eksempler. Det forudsætter dog som hovedregel, at domænet ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis hadesider har erhvervsmæssig karakter, kan der være tale om misrekommandering i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 3, og der kan tillige være tale om en varemærkekrænkelse. Således fandt et flertal af klagenævnets medlemmer i sagerne nr. 2004-336 og 357 (fuckseoghor.dk/fuckseoghør.dk), at udgiveren af Ugebladet Se og Hør kunne forbyde brugen af de omtvistede domænenavne med henvisning til, at der på hjemmesiden, som blev anvendt til et debatforum om ugebladet Se og Hør, tillige blev udbudt forskellige produkter påtrykt »Fuck Se og Hør«. Derfor fremstod hjemmesiden ifølge flertallet ikke udelukkende som en (forbruger)kritisk hjemmeside, men også som en side med et kommercielt sigte i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, og markedsføringslovens § 1.

Sag nr. 2000-208 (lorte-seat.dk) vedrørte en hadeside oprettet af en privatperson, der havde haft nogle uheldige oplevelser med sin Seat-bil og navnlig reparationer af den. Nævnet udtalte, at:


»En rent privat brug af en andens varemærke er ... ikke i almindelighed retsstridig, hvis formålet med brugen er at ytre sig om den pågældende varemærkeindehaver eller dennes produkter, og ytringsfrihedens almindelige grænser i øvrigt respekteres.«


Der var på hjemmesiden forskellige reklamer for firmaer m.v. med tilknytning til bilbranchen. Desuagtet fandt nævnet, at hjemmesiden efter en samlet vurdering fremtrådte som en forbrugerprotestside uden kommercielle interesser og som en hjemmeside for udveksling af synspunkter mellem forbrugere. Herved lagde nævnet til grund, at registranten ikke havde modtaget betaling for at optage reklamerne på hjemmesiden. Nævnet overvejede tillige, om domænenavnet kunne anses for retsstridigt, eftersom registranten kunne have opnået samme formål med et mere moderat domænenavn som f.eks. »anti-seat.dk« eller »kritik-seat.dk«, men konkluderede herom, at anvendelsen af negativt ladede udtryk ikke i almindelighed i sig selv kan anses for retsstridig, medmindre udtrykket og dets anvendelse i den konkrete sammenhæng antager karakter af en ærekrænkelse, og dette fandtes ikke at være tilfældet.84

Sag nr. 2000-208 (lorte-seat.dk) er afgjort inden domænelovens ikrafttræden. I bemærkningerne til lovforslaget er anført:


»Et eksempel herpå er internet-domænenavne, der er registreret med henblik på chikane, de såkaldte ‘hadesider’, og hvor ytringen ikke kan forbydes i medfør af andre lovregler om injurie og lignende. Her vil klagenævnet skulle foretage en konkret afvejning af de to parters interesser og graden af chikane, som registranten påfører den anden part. Nævnet har i nogle sager fundet, at indklagedes registrering og brug af klagers selskabsnavn som internet-domænenavn var udtryk for en chikanøs og illoyal adfærd, som var retsstridig over for klageren, og at indklagede ikke havde en loyal interesse i at anvende disse internet-domænenavne, hvori klagers navn indgik som en dominerende bestanddel, til brug for en hjemmeside indeholdende indklagedes livshistorie mv. Registreringerne blev derfor antaget udelukkende at være foretaget med henblik på at chikanere klageren, hvorfor den foreliggende registrering var i strid med gældende dansk ret og skulle slettes.

Som anført ovenfor vil reglen om god domænenavnsskik også kunne anvendes overfor en privatperson og anden ikke-erhvervsdrivende under omstændigheder, hvor den pågældende registrant har bragt sig i en navnekonflikt med en erhvervsdrivende. I denne situation må klagenævnet foretage en afvejning af, om den potentielle registrant, der har indbragt sagen for klagenævnet, har en bedre ret end registranten.«


Sag nr. 2005-810 (lr-lortehus.dk) er afgjort efter domænelovens ikrafttræden og tyder ikke på en mere restriktiv praksis i forhold til hadesider. Sagen vedrørte en privatperson, som havde købt et nybygget hus af Lind & Risør, der sælger typehuse, og der var forskellige problemer med huset. Disse problemer blev løst med et forlig. Men den pågældende privatperson redegjorde for forløbet på en hjemmeside med adressen »lr-lortehus.dk« (virksomheden Lind & Risør havde hjemmeside på adressen »lr-hus.dk«). Klagenævnet udtalte med henvisning til lovforarbejderne, at


»... en rent privat brug af domænenavne ikke i almindelighed er retsstridig, heller ikke hvis formålet med brugen er at ytre sig kritisk om tredjemand eller dennes produkter. Dette forudsætter dog, at ytringsfrihedens almindelige grænser i øvrigt respekteres, og at registreringen eller brugen ikke fremstår som chikanøs. Skadevirkningen i forhold til klager skal således afvejes i forhold til hensynet til indklagede ...«


Nævnet fandt efter en samlet afvejning af de to parters interesser, at registranten ikke havde handlet retsstridigt i forhold til virksomheden ved at gøre brug af betegnelsen »lr-lortehus.dk« som domænenavn for at komme til orde med forbrugerkritik.

En lovlig hadeside må ikke fremstå som chikanøs. I sag nr. 2008-1427 (pb-autocamperen.dk) havde en forbruger lejet en autocamper hos en virksomhed, der var indehaver af en hjemmeside på domænet »pb-autocamper.dk«. Forbrugeren var stærkt utilfreds med kvaliteten af autocamperen, og måden hvorpå udlejeren havde håndteret forholdet. Derfor oprettede forbrugeren en hadeside under domænenavnet »pb-autocamperen.dk«, hvor han redegjorde for sin oplevelse af forløbet og advarede andre mod udlejerens virksomhed. Klagenævnet fandt, at forbrugerens domænenavn, »pb-autocamperen.dk«, skulle overføres til virksomheden med henvisning til, at en hadeside/klageside må navngives som sådan, og det var ikke tilfældet i den konkrete sag, da forbrugeren havde valgt at registrere og benytte et domænenavn, som var næsten identisk med virksomhedens domænenavn og forretningskendetegn:


»Indklagedes [forbrugerens] registrering og brug af domænenavnet ‘pb-autocamperen.dk’ er således egnet til at skabe forveksling med klager og forvirring og uklarhed hos klagers kunder. Da indklagede må have været klar over dette, fremtræder indklagedes handlemåde dermed som illoyal og chikanøs over for klager [virksomheden].«


Der er en delikat grænse mellem på den ene side private hjemmesider, som oplyser kritisk om en eller flere erhvervsdrivende, og på den anden side domænenavnspirateri. Det er som nævnt lovligt at have en hjemmeside, der har til formål at offentliggøre kritiske oplysninger om en bestemt erhvervsdrivende (inden for visse grænser). Den erhvervsdrivende, som udsættes for kritik, bryder sig næppe om hjemmesiden, men kan ikke gøre noget ved den bortset fra at tilbyde registranten at købe domænenavnet. Jo mere kritisk domænet er, des større interesse vil den erhvervsdrivende have i at overtage domænet. Man må forestille sig, at efterhånden som den pris den erhvervsdrivende tilbyder, stiger, jo mere fristet bliver registranten til at sælge. Såfremt registranten lader sig friste og indgår i forhandlinger om at sælge domænenavnet for en overpris, risikerer registranten at skifte status fra kritisk forbruger til domænenavnspirat - og den erhvervsdrivende kan få domænenavnet overført uden betaling. Det afgørende må være om, domænenavnet er registreret og anvendt med henblik på ytring eller med økonomisk vinding for øje.

17.7.7. Fansider m.v.

Fansider refererer i denne sammenhæng til hjemmesider, typisk oprettet af privatpersoner, der har en personlig interesse i en kendt person (f.eks. skuespiller, sanger, forfatter), et bestemt produkt (f.eks. en bilmodel) eller andet. En sådan hjemmeside indeholder information om sidens interessegenstand, og i modsætning til hadesider vil omtalen normalt være holdt i positive vendinger.

Hvis en fanside for en kendt person er oprettet under et domænenavn, der er identisk med personens navn, vil registreringen være i strid med navnelovens § 27. Dette var klart tilfældet i sag nr. 2008-1571 (najamarieaidt.dk), hvor domænenavnet »najamarieaidt.dk« var identisk med den kendte forfatter Naja Marie Aidts fulde navn, som forfatteren efter det oplyste er den eneste, der bærer i Danmark.

For så vidt angår et bestemt produkt skulle klagenævnet i sag nr. 2008-1399 (vespa.dk) tage stilling til, om det var retsstridigt, at en forening havde registreret og anvendt domænenavnet »vespa.dk«, der er identisk med det kendte varemærke VESTA for scootere, til en hjemmeside, der havde til formål, »at udbrede kendskabet til de originale klassiske vespa scootere fra årene 1950-1985«. Hjemmesiden var ikke erhvervsmæssig, så der kunne derfor ikke foreligge en kendetegnskrænkelse. Klagenævnet fandt, at registranten ved sin adfærd afskar varemærkeindehaveren fra selv at registrere og anvende sit varemærke som domænenavn under top level domænet .dk, ligesom registrantens brug af domænenavnet – for en hjemmeside om netop visse af varemærkeindehaverens produkter – var egnet til at skabe forvirring og uklarhed hos varemærkeindehaverens nuværende og potentielle kunder om hjemmesidens tilhørsforhold og varemærkeindehaverens tilstedeværelse på internettet. Herved havde registranten handlet illoyalt og i strid med domænelovens § 12, stk. 1. Klagenævnet oplyste, at registrantens ønske om en klubhjemmeside for bestemte klassiske scootere ville kunne opfyldes lige så godt gennem registrering og brug af et andet domænenavn (f.eks. »teamvespa.dk« eller »vespaklubklassik.dk«).85

I overensstemmelse med klagenævnets anvisninger i sag nr. 2008-1399 (vespa.dk) havde en privatperson i sag nr. 2010-0059 (mycitroen.dk) registreret domænenavnet mycitroen.dk til brug for en hjemmeside, der udstillede registrantens private samling af bilmodeller af mærket CITROËN. Herom udtalte klagenævnet, at en rent privat brug af en andens varemærke ikke i almindelighed er retsstridig, hvis formålet med brugen er at ytre sig om den pågældende varemærkeindehaver eller dennes produkter, og ytringsfrihedens almindelige grænser i øvrigt respekteres. I den konkrete sag, fandt klagenævnet, at registrantens brug af det omtvistede domænenavn fremstod som rent privat, selvom registranten på hjemmesiden havde links til erhvervsdrivende, herunder til et specialværksted, da linkene alene fremstod som oplysende og ikke som reklamerende for erhvervsmæssig virksomhed. Uanset om der er tale om en hade- eller fanside, vil et domænenavn, der indeholder en andens varemærke, ikke i sig selv kunne anses for stridende mod god domænenavnsskik, forudsat at domænenavnet ikke har et sådant indhold, at internetbrugere ved opslag herpå vil forvente at blive ført hen til en hjemmeside tilhørende varemærkeindehaveren. Hade- og fansider må derfor normalt navngives som sådan, og denne betingelse fandtes at være opfyldt i sag nr. 2010-0059 (mycitroen.dk), hvorfor registreringen og anvendelsen af domænenavnet ikke var retsstridig.


1I Danmark anvendes også udtrykket »første ordens domæne«.

2Til ccTLD hører også ».eu« samt ».fo« (Færøerne) og ».gl« (Grønland).

3Der findes en liste over samtlige TLD på www.iana.org.

4I Danmark anvendes også udtrykket »anden ordens domæne«.

5www.icann.org.

6Se nærmere betænkning nr. 1450/2004 om administration af domænenavne i Danmark, kapitel 3.

7www.difo.dk.

8www.dk-hostmaster.dk.

9Se nærmere bl.a. Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg., 2005, s. 535 ff.

10Lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

11På tidspunktet for lovens ikrafttræden var det alene top-level domænet .dk, der var omfattet, men lovens § 3, stk. 2, bemyndiger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte regler om, at andre domæner, der i fremtiden særligt måtte tildeles Danmark, skal forvaltes efter reglerne i loven. Om interessen for andre domæner, der særligt tildeles Danmark, se Høringsnotat af 3. marts 2006 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedrørende høring over .dk, danmark.eu, denmark.eu samt .5.4.e164.arpa.

12Se domænelovens § 4, stk. 3.

13Jf. bekendtgørelse nr. 1374 af 10. december 2007 om udbud af administrationen af internetdomænet .dk.

14Domænelovens § 13, stk. 1, 3 og 4.

15Domænelovens § 14.

16Forvaltningsloven er derimod ikke gældende for administrators sagsbehandling.

17Domænelovens § 15.

18Domænelovens § 16. DIFO har fastsat et sæt »Generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under top level domænet .dk« (Version 05, 1. juli 2010), hvorefter tildeling og registrering af et domænenavn under .dk-domænet, erhverves ved at indgå aftale herom med DK Hostmaster. Ifølge pkt. 15 i de Generelle vilkår skal enhver tvist, der udspringer af Aftalen og/eller de Generelle vilkår, herunder tvister der involverer DIFO, afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten i København som rette værneting.

19Se nærmere om UDRP hos Christian Kragelund, Martin Dahl Pedersen & Thomas Munk Rasmussen: Domænenavne – en juridisk håndbog, 2. udg. 2009, s. 149-186, og Petra Sund-Norrgård: Ond tro och UDRP-förfarandet, NIR 2002.509-522. Forholdet mellem dansk ret og UDRP er berørt i UfR 2005.3262 H (BØRSEN).

20.dk er ikke heriblandt.

21Se Knud Wallberg: Løsning af domænenavnskonflikter under de åbne internationale topdomæner, UfR 2001B.47, s. 48 f. Om praksis ved WIPO Arbitration and Mediation Center, se nærmere WIPO Overview of WIPO Panel Views on Selected UDRP Questions, Second Edition (»WIPO Overview 2.0«), World Intellectual Property Organization,
http://www.wipo.int/amc/en/domains/search/overview2.0/

22Forordning 733/2002 om implementering af top-domænet .eu.

23Kommissionens forordning (EF) Nr. 874/2004 af 28. april 2004 (EU-Tidende 2004 nr. L 162/40) om generelle retningslinjer for implementeringen af .eu og dets funktioner samt principper for registrering. Forordningen, som efterfølgende er ændret et antal gange, fastsætter de generelle retningslinjer for blandt andet registrering af domænenavne.

24http://www.eurid.eu/

25Forordning (EF) Nr. 733/2002 artikel 1, stk. 2.

26http://www.adr.eu/

27Kim Frost: Erhvervsmæssig brug af internetdomæner, Juridisk Institut. Julebog 2005, 2005, s. 145-174, s. 147.

28Se i det hele Christian Kragelund, Martin Dahl Pedersen & Thomas Munk Rasmussen: Domænenavne – en juridisk håndbog, 2. udg., 2009, s. 187-202.

29Om begrebet »ond tro« i forordningens forstand, se sag C-569/08 (Reifen), hvori Domstolen blandt andet fastslår, at opremsningen i artikel 21 af forhold, som kan begrunde ond tro, ikke er udtømmende.

30Det hævdes, at domænenavnet business.com skulle være solgt i 1999 for 7,5 mio. USD.

31DK Hostmaster havde i 2010 godkendt mere end 300 registratorer.

32F.eks. DIFOs »Generelle vilkår for tildeling, registrering og administration af domænenavne under top level domænet .dk« (Version 05, 1. juli 2010), pkt. 1, og forordning 874/2004, artikel 2.

33Forordning (EF) Nr. 733/2002, artikel 4, stk. 2, litra b.

34Se nærmere Christian Kragelund, Martin Dahl Pedersen & Thomas Munk Rasmussen: Domænenavne – en juridisk håndbog, 2. udg., 2009, s. 38.

35Domænelovens § 11, stk. 2, nr. 1. Såfremt administrator vælger dette, kan en sådan forretningsbetingelse for domænenavne, der var registreret ved forretningsbetingelsernes ikrafttræden, tidligst træde i kraft 5 år efter, at forretningsbetingelserne er fastsat, § 11, stk. 4.

36Jens Schovsbo: Domænenavne og brug af andens varemærke, Juristen 2007.199, s. 201, Martin Dahl Pedersen & Daniel Herman Røjtburg: Domæneloven – Virker den?, Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2009.88, s. 92, og Jakob Plesner Mathiasen & Mikkel Gudsøe: God domænenavnsskik, NIR 2006.148, s. 153 f.

37Version 05, 1. juli 2010.

38Se om baggrunden for suspensionsreglerne hos Jakob Plesner Mathiasen & Mikkel Gudsøe: God domænenavnsskik, NIR 2006.148, s. 161 ff.

39Se nærmere om reglerne og den dertil knyttede praksis på DK Hostmasters hjemmeside:
https://www.dk-hostmaster.dk/klager-og-suspension/suspension/

40Version 10 af 1. juni 2005.

41Dette gælder naturligvis ikke, hvis virksomhederne bliver enige om at oprette en fælles portal på domænenavnet, der så fører videre til virksomhedernes individuelle hjemmesider, se herom hos Christian Kragelund, Martin Dahl Pedersen & Thomas Munk Rasmussen: Domænenavne – en juridisk håndbog, 2. udg., 2009, s. 59 ff.

42Se f.eks. sag nr. 2005-778 (spinning.dk). Det er dog klart, at det blotte forhold, at registranten endnu ikke har taget domænenavnet i brug, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at fastslå, at registranten ikke har en legitim interesse i navnet og dermed har handlet i strid med god domænenavnsskik, jf. f.eks. sag nr. 2009-1723 (frugthaven.dk), og Knud Wallberg i NIR 2007, s. 498.

43Dommen er kommenteret af Jens Schovsbo: Domænenavne og brug af andens varemærke, Juristen 2007.199, Knud Wallberg i NIR 2007, s. 497, og Martin Dahl Pedersen & Daniel Herman Røjtburg: Domæneloven – Virker den?, Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2009.88, s.91 f.

44Hvis registranten rent faktiske havde anvendt domænenavnet til salg m.v. af UPS-anordninger, ville resultatet sikkert være blevet et andet.

45Da det d. 7. februar 2006, kl. 11, blev muligt at søge domænenavnsregistrering under top-level domænet .eu var det mest eftertragtede domænenavn inden for den første time »sex.eu«. På de følgende pladser kom i nævnte rækkefølge »schumacher.eu«, »realestate.eu« og »business.eu«.

46Se f.eks. sag nr. 2009-1659 (slikbutik.dk).

47Jf. f.eks. sag nr. 2005-778 (spinning.dk).

48Jf. Jakob Plesner Mathiasen & Mikkel Gudsøe: God domænenavnsskik, NIR 2006.148, s. 154 note 24.

49Dommen er kommenteret af Martin Dahl Pedersen & Daniel Herman Røjtburg: Domæneloven – Virker den?, Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2009.88, s. 92 ff. Se også klagenævnets afgørelse i sag nr. 2000-012 (haven.dk).

50Se f.eks. domænelovens § 12, stk. 2, og forordning (EF) Nr. 874/2004, artikel 21, stk.3, litra a.

51For et fantasifuldt, men ikke særligt overbevisende forsøg på at godtgøre en interesse i et domænenavn for herved at afsvække formodningen om, at registreringen er sket med det formål at tilbyde domænenavnet til varemærkeindehaveren for en overpris, se klagenævnets afgørelse i sag nr. 2000-014 (group4.dk).

52Jf. f.eks. sagerne nr. 2008-1491 (startsiden.dk), nr. 2008-1488 (easyfood .dk), nr. 2008-1317 (ipulse.dk), nr. 2006-789 (cphdesign.dk) og nr. 2011-0019 (moc.dk).

53På mange TLD som f.eks. .dk. (men derimod ikke .eu) er der ikke krav om, at registranten skal have en særlig geografisk tilknytning.

54Se f.eks. sagerne nr. 2000-199 og 2000-200 (gogle.dk og guugle.dk), nr. 2005-726 (kuomi.dk), nr. 2005-764 (disni.dk), nr. 2005-766 (goggle.dk), nr. 2005-784 og 2005-785 (deguldesider.dk og de gulesidder.dk), nr. 2005-791 (bonapate.dk), nr. 2005-792 (boneparte.dk), nr. 2005-795 (datind.dk), nr. 2005-796 og 2005-797 (datting.dk og daiting.dk), nr. 2005-818 og nr. 2005-819 (wwwyahoo.dk og yaho.dk), nr. 2005-820 (kidstv2.dk) og nr. 2005-822 (kaoline.dk), og tilsvarende i Sø- og Handelsrettens dom af 24. februar 2009 (sag SH V-0002-08 (wwwjubii.dk)).

55Sag SH V-0004-10 (statisten.dk).

56Refereret hos Knud Wallberg & Lone Prehn: Domænenavnskonflikter i Danmark en oversigt, NIR 2003.112.

57Refereret hos Annette Andersen & Michael B. Elmer: Varemærkeret online, UfR 2001B.409, s. 414.

58Se dog Sø- og Handelsrettens præmisser i UfR 2004.1561 H (BR): »I den foreliggende situation, hvor varemærket er velkendt i alle dele af befolkningen, og hvor der mangler konkrete, retmæssige planer for anvendelse af domænenavnet, findes registreringen af domænenavnet www.br.dk og opretholdelsen heraf med den beskrevne brug af internettet at måtte anses som en erhvervsmæssig anvendelse af BR’s forretningskendetegn, i hvert fald da Icom Data er et erhvervsdrivende firma.«

59Se f.eks. sag nr. 2005-732 (containex.dk).

60Det forudsætter dog, at brugen medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skader særpræget eller renommeet.

61Retten fremhævede endvidere, at registrantens brug af varemærket og forretningskendetegnet ROLEX som forretningsbetegnelse, »butiksfacade« og adresse på internettet var egnet til at skabe urigtige forestillinger om registrantens relationer til Rolex’ virksomhed og kunne medføre, at hans virksomhed forveksles med en del af Rolex’ virksomhed eller sættes i forbindelse med Rolex på en klart urigtig måde. Det lagdes endvidere til grund, at anvendelsen af domænenavnet skyldtes et ønske om at udnytte det renommé, der er knyttet til navnet. På dette grundlag fandtes registranten tillige at have overtrådt markedsføringslovens § 1 og § 18.

62Derfor kan der også henvises til den almindelige kendetegnsretlige litteratur.

63Sag SH V-0122-03 (Novem.dk).

64Dommen er kommenteret af Knud Wallberg i NIR 2007.497.

65Se også fogedretten i Brøndbys kendelse af 7. august 1998 i sag FS 1625/98 (refereret hos Knud Wallberg & Lone Prehn: Domænenavnskonflikter i Danmark en oversigt, NIR 2003.108), hvor domænenavnet »postdanica.dk« brugt til en hjemmeside for et firma, der tilbød omdeling af post, fandtes at udgøre en krænkelse af det stærkt indarbejdede forretningskendetegn og varemærke POSTDANMARK.

66Sag SH V-0095-06 (RKI). Dommen er kommenteret af Martin Dahl Pedersen & Daniel Herman Røjtburg: Domæneloven – Virker den?, Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2009.88, s. 94 f.

67Klagenævnet støtter sig herved til Højesterets dom i UfR 2005.1704 H (Tele & Data).

68Se også sagerne nr. 2008-1433 (sikker-slank-metoden.dk), nr. 2006-863 og 864 (transportspecialisten.dk og lagerspecialisten.dk) og nr. 2005-709 (1299.dk).

69I juni 2005 blev vedtaget en ny navnelov, som medførte væsentlige ændringer i såvel systematik som i de materielle regler.

70Reglerne i navneloven administreres af Familiestyrelsen.

71F.eks. sag nr. 2008-1561 (weltz.dk). Tilsvarende i sag nr. 2000-181 (wieth
.dk), der er omtalt lige nedenfor.

72Tilsvarende i sag nr. 2000-266 (peterbrixtofte.dk).

73Jf. f.eks. sag nr. 2003-340 (krusegaard.dk).

74Jf. sag nr. 2000-083 (riskaer.dk), hvor erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen havde registreret domænenavnet »riskaer.dk«. Domænenavnet blev overført til et medlem af Riskær-slægten, da Klaus Riskær Pedersen ingen rettigheder havde til at benytte betegnelsen Riskær uden sammenhæng med Pedersen. Tilsvarende i sag nr. 2000-96 (lillienskjold.dk).

75Se også UfR 2008.372 H (GALLERI LEGO).

76F.eks. sag nr. 2008-1619 (nohr.dk). Dette er i overensstemmelse med princippet, der lå bag UfR 2007.2513 V (Mylius-Erichsen), hvorefter den om­stændig­hed, at en person opfylder betingelserne for at tage et efternavn, ikke er tilstrækkeligt til, at vedkommende er berettiget til at gøre indsigelse mod andres anvendelse af navnet.

77Se også f.eks. sagerne nr. 2008-1479 (maglebjerg.dk) og nr. 2005-687 (borge.dk).

78Tilsvarende vedrørende de beskyttede slægtsnavne Gru i sag nr. 2006-867 (gru.dk), Parking i sag nr. 2006-831 (parking.dk), og Staal [stål] i sag nr. 2008-1596 (staal.dk).

79Blandt andet sagerne nr. 2004-392 (thomsen.dk), nr. 2004-410 (olsen.dk), nr. 2004-461 (hansen.dk), nr. 2007-1338 (simonsen.dk), nr. 2008-1359 (larsen.dk) og 2008-1406 (petersen.dk).

80Sag nr. 2007-1136 (trier.dk).

81Tilsvarende i sag nr. 2006-870 (nue.dk).

82Se i den retning Højesterets dom i UfR 2008.372 H (GALLERI LEGO). Dommen er nærmere omtalt ovenfor i kapitel 10, afsnit 10.8.1.

83Jf. sag nr. 2006-888 (abh.dk).

84Se også den kritiske omtale hos Knud Wallberg & Lone Prehn: Domænenavnskonflikter i Danmark en oversigt, NIR 2003.114 f.

85Se også sagerne nr. 2008-1415, 1416 og 1442 (tivoli-clubben.dk, tivoliclubben.dk og tivoliklubben.dk).




Creative Commons License